En sømandstrøje er en gave, der holder (næsten) evigt

Du kender godt en sømandstrøje, sømandssweater og en sømandstrøje. Også selvom du hverken er sejler, sømand, fisker, bolværksmatros eller Kaptajn Haddock.

Den er oftest navyblå, i uld og har enten høj hals eller rullekrave. Og så er den en af de bedste gaver man(d) kan få. Ihvertfald hvis man som de fleste er interesseret i at holde varmen om vinteren.

Så en sømandstrøje er en rigtig god gaveidé til manden, der har alt.

En rigtig sømandstrøje er strikket og syet i Danmark

Danmark er verdens femte største søfartsnation, og dermed større end for eksempel USA og Rusland. Kun Grækenland, Singapore, Kina og Japan er større søfartsnationer end Danmark.

Det giver derfor rigtig god mening, at en ægte sømandstrøje er ‘Made in Denmark’. 

Efterhånden er det dog kun få mærker, der er det.

Det nyeste skud på stammen er brandet Lynæs, der har startet produktion op i Dnamark – og som dermed har trukket i en anden retning af de danske mærker, der har trukket produktionen til Polen, Estland og Tyrkiet..

I 2019 begyndte Lynæs at designe og udvikle en sømandstrøje, der udelukkende er strikket i Danmark og syet i Danmark. Ulden er tysk, men på sigt vil de gerne have dansk eller skandinavisk uld i trøjerne og sweatrene.

En rigtig sømandstrøje er i uld

Uld er et super materiale, og det er derfor ingen tvivl om, at en af de ting, der – så at sige – ‘skiller fårene fra bukkene’ er uld. Nogle elsker den autentiske råhed, og andre hader at mærke huden mod de stride fibre som uld kan være.

Det er heldigvis ikke alle uldtyper, der er stive og stride.

En del sweatre strikkes i merinould, der er en meget blød uldtype. Ulden kommer som man måske kan regne ud fra merinofår. I år har Lynæs en udgave i 100 procent merinould, der altså er en af de blødeste uldtyper, der findes.

Uld er desuden enormt slidstærkt og lugter ikke. Der ud over isolerer det stadig selvom ulden bliver våd. Blandt andet derfor er en rigtig sømandstrøje i uld.

Havet har skabt mode gennem tiden

Som så mange andre modeklassikere er også sømandssweatre og sømandstrøjer inspireret kraftigt af de konkrete funktioner, som arbejdstøj skal have.

De fleste ved nok at Levi’s startede som en arbejdsbuks, der siden blev et ikon på den amerikanske livsstil og bredte sig til hele verden.

På samme måde har sømandstrøjer gennem tiden opnået ikonisk status, som vi ind imellem glemmer. Men det er oplagt at vi som søfartsnation bliver ved med at hylde havet og sømandstraditionen i Danmark. 

Det kan passende gøres med en sømandstrøje til en du holder af!